Mit liv med kor begyndte, da jeg begyndte at spille klaver for alvor. Det l\u00e5 ligesom i luften, at for at f\u00e5 lov til at g\u00e5 til klaver hos den n\u00e6rmeste dygtige organist, skulle jeg synge i hendes kor. Det var nu ikke nogen d\u00e5rlig ting: I min tid som korleder har jeg ofte trukket veksler p\u00e5 min erfaring som korsanger. Og det der bet\u00f8d noget her var, at jeg havde sunget l\u00e6nge, alts\u00e5 i mange \u00e5r!<\/p>\n\n\n\n
I b\u00f8rnekorstiden stiftede jeg bekendtskab med FUK. Bl.a. var jeg i \u00c5lborg og synge i et k\u00e6mpekor p\u00e5 900 mand! Vi var ogs\u00e5 i fjernsynet. Men man kunne ikke se mig, desv\u00e6rre! Jeg oplevede for f\u00f8rste gang den sociale side, hvor de friske var l\u00e6nge oppe og blev h\u00f8je p\u00e5 at snakke om piger! Vi andre pr\u00f8vede at sove.
En anden god baggrund for mig her var, at jeg ogs\u00e5 havde g\u00e5et til spejder i mange \u00e5r. S\u00e5 var jeg vant til lejr-kulturen, og alt det sjov omkring drenge- og pigesale, som fylder i den alder.
Der er virkelig langt fra at synge med i et kor, og s\u00e5 selv at lede et. Men det er en god baggrund.<\/p>\n\n\n\n
I gymnasiet p\u00e5 Viborg Katedralskole sang jeg ogs\u00e5 med i gymnasiets kor, og jeg var i en tid ogs\u00e5 i Domkirkens Kantori.
Gymnasiekoret var en sjov oplevelse, is\u00e6r da vi havde en k\u00e6mpe mandegruppe af v\u00e6ldig kapable sangere, der kunne g\u00e5 fantastisk h\u00f8jt op. Allerede her blev jeg gjort opm\u00e6rksom p\u00e5 mine problemer med at ramme toner i fuld register i det h\u00f8je leje med en uopvarmet stemme!
Gymnasiekoret blev altid st\u00f8rre henimod en udlandsrejse. Den tur jeg fik lov til at opleve gik til Skt. Petersborg og Tallinn i Estland. Hm! – en k\u00e6mpeoplevelse til gl\u00e6de i resten af livet!<\/p>\n\n\n\n
Domkirkens Kantori var f\u00f8rst og fremmest m\u00f8det med den store personlighed, domorganisten Asger Pedersen. En stor tyk mand var han med et v\u00e6ldigt hum\u00f8 og k\u00e6mpe fantasi. Han huskes bl.a. for at have skrevet drejebogen (alts\u00e5 ikke musikken!) til den ber\u00f8mte “Jullerup F\u00e6rgeby” tv-julekalender, som nogle elsker at hade, fordi s\u00e6tningen “Anton, har du nu revnet dine bukser igen!” g\u00e5r igen i n\u00e6sten hvert afsnit.<\/p>\n\n\n\n
I studietiden i \u00c5rhus var jeg med i forskellige kor. Og jeg m\u00f8dte jo ogs\u00e5 adskillige kor qua mit organist-job. Det var nu aldrig nogen succes – der er en grund til, at jeg kun er lejlighedsvis korsanger i dag.
En pudsig ting var, at vi p\u00e5 konservatoriet havde pligt-kor. Jeg ved ikke, om det nogensinde har heddet s\u00e5dan, men s\u00e5dan har jeg altid opfattet det. Og det har 10 \u00e5s uddannelse p\u00e5 konservatoriet ikke \u00e6ndret ved – tv\u00e6rtimod! Organistkoret er en m\u00e6rkelig blanding af ambiti\u00f8se og kr\u00e6vende mennesker og s\u00e5 institutionen “organist-kor”, som er dr\u00e6bende langsommelig, kedelig og ineffektiv. Det korte af det lange er: Organistkoret gjorde mig heller ikke glad for at synge i kor.<\/p>\n\n\n\n
Efter min uddannelse som pianist stod jeg der og t\u00e6nkte: “Hvad nu, du?” Jeg fik job i en musikskole, der omfattede korledelse af Skibbild-N\u00f8vling koret. Og her fik jeg virkelig min sag for. Det var en h\u00e5rd start som korleder, og jeg f\u00f8lte mig absolut meget medskyldig i, at koret gik nedenom og hjem i l\u00f8bet af et halvt \u00e5r. Nuvel, det g\u00e5r op og ned, n\u00e5r man har et kor. Og at have kor kr\u00e6ver som s\u00e5 meget andet i musikerlivet nerver af st\u00e5l. Men jeg var meget gr\u00f8n. Og det var da meget s\u00f8dt af min musikskoleleder at bakke mig op, men alligevel.
Det er pudsigt, at netop denne tid gav en kontakt til en ung og meget dygtig musiker, som jeg lavede en flot afslutningskoncert med. Han kom i\u00f8vrigt til at profitere af, at mit kor holdt. For s\u00e5 voksede hans eget kor. Han er i\u00f8vrigt selv en dygtig korist, opl\u00e6rt i Herning Kirkes Drengekor.<\/p>\n\n\n\n
I denne tid var jeg ogs\u00e5 ansat som organist i en kortere periode i Skibet kirke ved Vejle, hvor der var et dygtigt ungdomskor. Det blev min f\u00f8rste oplevelse med at v\u00e6re disciplin\u00e6r overfor korsangerne. Jeg skulle pr\u00f8ves af, og st\u00f8jen voksede fra gang til gang. Pludselig sagde jeg stop.
Der blev skrevet breve frem og tilbage i de n\u00e6ste par dage. Og gangen efter sad der 10-14 veldresserede og -opdragne piger p\u00e5 stolene. P\u00e5 tavlen stod der: “Love and peace”.<\/p>\n\n\n\n
N\u00e6ste kor var et b\u00f8rne- og et voksenkor tilknyttet Sk\u00e6ring kirke ved \u00c5rhus.
Igen blev der brug for de gode nerver: Jeg overtog et kor p\u00e5 25 medlemmer, som p\u00e5 2-3 uger svandt ind til 4! Ups! Ovenik\u00f8bet f\u00e5r man n\u00e6sten uv\u00e6gerligt menighedsr\u00e5d og personale p\u00e5 nakken som kvittering for den d\u00e5rlige indsats!
Dette gjaldt dog kun b\u00f8rnekoret. Voksne er mere langmodige!
Men det m\u00e6rkelige var, at de 4 i b\u00f8rnekoret, der s\u00e5 kom s\u00e5 trofast, virkelig hyggede sig! Det kom endda s\u00e5 vidt, at de beklagede sig, da koret begyndte at vokse! Efter et \u00e5r var jeg klar til nye udfordringer i Vejle, og da var b\u00f8rnekoret blevet til 24 medlemmer, mens voksenkoret igen havde f\u00e5et voksev\u00e6rk.
Der fl\u00f8d mange t\u00e5rer, da jeg rejste, og jeg fik da et par k\u00e6re minder med. Bl.a. en lille tr\u00e6plade “til den bedste korleder i hele verden” og en halsk\u00e6de af eukalyptus-pastiller. Og tegninger, og en “anbefaling”.<\/p>\n\n\n\n
Vejle var et mentalt antiklimaks fra \u00c5rhus. Den vanvittige energi, som b\u00f8rn i et forstadsmilj\u00f8 er vokset op med, l\u00e5 langt fra de gumpetunge b\u00f8rn fra Vejle. Skiftet p\u00e5 det mentale landkort m\u00e5tte n\u00f8dvendigvis ogs\u00e5 udm\u00f8nte sig i et repertoire-skift.
Jeg rendte mine kolleger p\u00e5 d\u00f8rene, og flere kom med rigtig gode r\u00e5d. Det er godt med kolleger!
Efter tre \u00e5r var b\u00f8rnekoret vokset i antal og niveau, og jeg m\u00e5tte videre. Endnu engang t\u00e5rer og afskedsgaver. <\/p>\n\n\n\n
I Vejle-tiden kom ogs\u00e5 Cantemus-koret til. Og det er ikke nogen kort historie!
Det startede som en katastrofe, men udviklede sig, og endte rigtig lykkeligt!
Der var planlagt et par koncerter, da jeg overtog koret. Og dem gennemf\u00f8rte vi selvf\u00f8lgelig. Vi fik ogs\u00e5 penge for dem. Men ud fra pr\u00e6stationen som koncertoplevelse havde vi nu ikke fortjent dem!
I afskedstalen blev der sagt, at jeg ville musik, og det skal nok passe. Jeg syntes, da jeg overtog koret, at de p\u00e5 mange m\u00e5der kunne mange ting – bl.a. er de hurtige til at l\u00e6re. Men det var stift og uden liv. Og s\u00e5 har man det evige valg: Perfekt eller musikalsk?
I l\u00f8bet af den tid, jeg havde Cantemus-koret, opn\u00e5ede jeg en v\u00e6ldig rutine, som vil komme mig til gode i al fremtid!<\/p>\n\n\n\n
Cantemus-koret gav mig mulighed for at samle alle Vejles kor i samarbejde med organisten i Skt. Johannes Kirke og de andre organister. Jeg dirigerede et kor p\u00e5 120 mand, akkompagneret af musikere fra Odense Symfoniorkester. Det er en oplevelse, man ikke lige glemmer!<\/p>\n\n\n\n
I Vejle-tiden var jeg ogs\u00e5 med til spille, dirigere og arrangere et b\u00f8rnekorst\u00e6vne med 80 glade b\u00f8rn. (De var gladere, da de tog hjem, end da de kom. S\u00e5 det var vist en rigtig succes!) Det var fantastisk at opleve, hvordan et kor lyder forskelligt, alt efter hvem der st\u00e5r p\u00e5 podiet.<\/p>\n\n\n\n
Siden juni 2003 har jeg v\u00e5ret p\u00e5 Fyn, n\u00e6rmere bestemt Otterup Kirke. Her har jeg et livligt b\u00f8rnekor og et ungdomskor, der meget gerne m\u00e5 vokse sig st\u00f8rre.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
En begyndelse Mit liv med kor begyndte, da jeg begyndte at spille klaver for alvor. Det l\u00e5 ligesom i luften, at for at f\u00e5 lov til at g\u00e5 til klaver hos den n\u00e6rmeste dygtige organist, skulle jeg synge i hendes … L\u00e6s resten