{"id":132,"date":"2020-10-01T22:44:17","date_gmt":"2020-10-01T20:44:17","guid":{"rendered":"https:\/\/ubq.iks.mybluehost.me\/?page_id=132"},"modified":"2020-10-01T22:44:21","modified_gmt":"2020-10-01T20:44:21","slug":"kirke-claus","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/clauswilson.dk\/?page_id=132","title":{"rendered":"Kirke-Claus"},"content":{"rendered":"\n

En begyndelse<\/h4>\n\n\n\n

Af store orgeloplevelser kan n\u00e6vnes: Salzburg Domkirke og Ansgars Kirke i Odense. Men lad os tage begyndelsen:
F\u00f8rst blev min far f\u00e6rdig med s\u00e6ruddannelsen som pr\u00e6st, og s\u00e5 skiftede han politikasketten ud med pr\u00e6stekraven. Stadig et humanistisk erhverv, men nu med et andet sigte. Det var rart at ber\u00f8re det akademiske milj\u00f8.
Jeg skal \u00e6rligt indr\u00f8mme, at det var ikke lige min kop te. Jeg har altid v\u00e6ret bymenneske. Der lugter p\u00e5 landet, man skal k\u00f8res, uanset hvad man skal lave. Enkelte steder kan man selv cykle til. Jeg blev aldrig den freak, der k\u00f8rte 5-10 km p\u00e5 cykel bare s\u00e5dan lige…
Men n\u00f8d l\u00e6rer n\u00f8gen kvinde at spinde: Jeg begyndte at spille. Efter et par \u00e5r kunne jeg faktisk noget p\u00e5 de sort-hvide tangenter, og det blev oplagt at hj\u00e6lpe til i kirken. S\u00e5ledes kom jeg relativt tidligt igang med at spille orgel.<\/p>\n\n\n\n

Simested-Testrup Sogne<\/h4>\n\n\n\n

Min far blev ansat i Simested-Testrup Sogne, og her begyndte jeg ogs\u00e5 min l\u00f8bebane som organist.
Orgelet i Simested er og var p\u00e5 5 stemmer, og det er jo ikke meget, t\u00e6nker man. Ok, mulighederne er begr\u00e6nsede, og med bare to manualer og pedal kunne jeg da ogs\u00e5 have v\u00e6gt orgel som f\u00f8rste konservatoriestudium, i stedet for som nummer to.
Orgelet er bygget i 1891 af NK Busch & s\u00f8nner. Dispostionen er Bordun 16′, Gedakt 8′, Salicional 8′, Principal 8′ og Oktav 4′. Der er ingen pedal. Men alle stemmerne er rigtig gode. Desv\u00e6rre er det tungt at spille p\u00e5. M\u00e5ske er det derfor, det har holdt s\u00e5 l\u00e6nge. Da orgelet i Testrup Kirke blev skiftet ud, ville det ogs\u00e5 v\u00e6re rart med pedal i Simested. Men Nationalmuseet syntes, at orgelet var for bevaringsv\u00e6rdigt, og der blev ikke gjort mere ved at pr\u00f8ve at f\u00e5 et andet eller udskifte det gamle.
I Testrup var der fra ca. 1945-1988 et orgel bygget af et firma i \u00c5rhus. Til sidst var det lidt af en oplevelse at spille p\u00e5: Pludselig kunne en tone s\u00e6tte sig fast. Og det var l\u00e6nge f\u00f8r jeg overhovedet havde h\u00f8rt om faget orgelkundskab. P\u00e5 den tid havde jeg mest held med at skille ting ad, som jeg ikke kunne samle igen – som s\u00e5 mange andre drenge.
I 1988 kom der s\u00e5 et nyt orgel, – et rigtigt orgelbev\u00e6gelseorgel med 8′,4′,4′,2′, Scharf II og Subbas 16′ i pedalet. Eneste tr\u00f8st var…tja, at der var nogle muligheder i instrumentet. Mig passede orgelb\u00e6nken ikke, jeg har for korte ben. Hvad skal man sige mere?
<\/p>\n\n\n\n

Vesterb\u00f8lle kirke<\/h4>\n\n\n\n

Jeg blev ansat som organist i Vesterb\u00f8lle Kirke, som l\u00e5 en 20-30 minutter p\u00e5 knallert fra hvor vi boede. Lidt koldt om vinteren, men ellers okay.
Orgelet er yderst velklingende, og jeg sammenlignede det straks med orgelet i Testrup: Fordelene var til at f\u00e5 \u00f8je p\u00e5: Principal 8′ som grundstemme i orgelet, Gemshorn 2′ i stedet for Principal 2′ og Mixtur i stedet for Scharf! Ingen tvivl om at her var et langt bl\u00f8dere orgel. Let at spille p\u00e5 og rart at arbejde ved!
Da jeg skulle spille koncert p\u00e5 det med duoen OrgoTrombo i 2002, tog jeg ud og pr\u00f8vede det af. Jeg tog ret hurtigt hjem igen: Hvad skulle jeg dog g\u00f8re med s\u00e5 f\u00e5 stemmer? Alle mine stykker kr\u00e6vede 2 manualer. – Jeg h\u00e5bede p\u00e5 inspiration fra oven, og jeg ventede ikke forg\u00e6ves…(!)
Da jeg blev ansat kom 3-5 granvoksne b\u00f8nder hjem til os til kaffe, og jeg skulle skrive et regulativ under. – Det havde jeg nu ikke beh\u00f8vet, der var aldrig problemer i den kirke i den tid, jeg var der. Jo, dvs. der var en masse kommentarer til mit salmespil. Og jeg l\u00e6rte, at det skal man ikke lytte til. Og det er jo lidt en m\u00e6rkelig erfaring. Men sagen er, at man vokser med opgaven. Og efterh\u00e5nden kender man sit salmespil. Jeg arbejder da stadig i perioder med at udvikle mit liturgiske spil, men 18 \u00e5rs erfaring p\u00e5 nuv\u00e6rende tidspunkt er et k\u00e6mpem\u00e6ssigt sikkerhedsnet, rutine og meget andet.
Kirkesangeren er det s\u00f8deste menneske, og i s\u00e5dan en lille stilling er det alfa og omega. Hvis det ikke fungerer med kirkesangeren, er det noget skidt. S\u00e5 er det nok ikke sjovt at arbejde s\u00e5dan et sted!<\/p>\n\n\n\n

Vikarierende organist<\/h4>\n\n\n\n

Herefter blev det til den meget v\u00e6sentlige periode, hvor jeg levede det omflakkende vikarliv, som mange gange gav underskud. Man ender i S\u00f8nder Langtbortistan, har glemt sin mad, k\u00f8ber p\u00e5 den lokale grillbar. Der er koldt i kirken, og man m\u00e5 ikke \u00f8ve p\u00e5 orgelet, for det passer ikke kirketjeneren. Jo, det kom der mange erfaringer ud af. Det blev ogs\u00e5 det f\u00f8rste m\u00f8de med bagsiden af det professionelle musikliv, hvor alle stresser rundt p\u00e5 den evige jagt efter jobs med prestige og ordentlige arbejdsforhold. De andre jobs er der virkelig nok af!
Jeg havde problemer med sp\u00e6ndinger og bet\u00e6ndelse i armene i min studietid. N\u00e5r jeg kigger tilbage p\u00e5 den tid, kan det ikke overraske mig. Men jeg var jo ikke klogere!<\/p>\n\n\n\n

Fredenskirken i \u00c5rhus<\/h4>\n\n\n\n

En dag kom jeg forbi Fredenskirken i \u00c5rhus, og jeg havde en kort snak med organisten, der hed Lise-Lotte. Jeg blev ansat som en slags assistent efter at have gjort det godt til H\u00f8stgudstjenesten. Det blev en begivenhedsrig tid. Og det korte af det lange var, at jeg ikke var fagligt p\u00e5 h\u00f8jde med s\u00e5dan en stilling. Og dog: Jeg blev kendt for mit engagement. Jobbet var ogs\u00e5 \u00e5rsag til at jeg spillede en klaverkoncert her i forbindelse med min Diplomeksamen i klaver p\u00e5 kirkens nyanskaffede nyrestaurerede Hornung & M\u00f8ller-flygel.
Bekendtskabet med Lise-Lotte Kristensen f\u00f8rte ogs\u00e5 til at jeg i en periode var “kor-kanin” i Vestervigs Kirkemusikskoles afdeling i \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n

Pr\u00e6limin\u00e6r Orgeleksamen<\/h4>\n\n\n\n

I denne tid aflagde jeg ogs\u00e5 Pr\u00e6limin\u00e6r Orgeleksamen – og sp\u00f8rg mig lige, hvorfor den eksamen skal have s\u00e5dan et fjollet navn. Nuvel – tradition, selvf\u00f8lgelig, men ogs\u00e5 en historie om “begreber i dansk nutidshistorie”.
Baggrunden for eksamen var, at jeg havde aflagt nogle fag p\u00e5 konservatoriet. Men mit 4. studie\u00e5r med hovedfaget klaver blev afbrudt af seneskedehindebet\u00e6ndelse – m\u00e6rk dig det ord! Det b\u00f8r alle musikere kende!
Der stod jeg s\u00e5 og skulle ogs\u00e5 gerne have noget at leve af, og spille kunne jeg ikke. Efter et m\u00e6rkv\u00e6rdigt efter\u00e5r, hvor jeg f\u00f8lte mig d\u00f8dssyg og forladt, ikke kunne g\u00e5 eller spise noget rigtigt, begyndte jeg ca. 1. januar at \u00f8ve regelm\u00e6ssigt p\u00e5 det program, jeg havde sat mig for at ville spille til min eksamen. Jeg har stadig ikke forst\u00e5et, hvordan det kunne g\u00e5 s\u00e5 galt det efter\u00e5r!
Mellem 5 og 8 timer blev det til om dagen. Jeg begyndte tidligt, spiste sundt til frokost – gerne varmt og ogs\u00e5 gerne mange gr\u00f8ntsager p\u00e5 en pande. Derefter lidt hvile og tilbage til kirken.
Efter en r\u00e6kke dage – jeg husker ikke om det var 8, 10 eller 16 – kunne jeg mit program. Og det var et par uger f\u00f8r jeg havde planlagt det. S\u00e5 jeg begyndte at l\u00e6re det udenad. Til eksamen spillede jeg det meste udenad og registrerede selv. Det er jeg stadig stolt af! Jeg fik at vide, at det var for pianistisk og s\u00e5dan noget. Hm!<\/p>\n\n\n\n

Skibet Kirke<\/h4>\n\n\n\n

Orgelet i Skibet Kirke ved Vejle kunne jeg godt lide – jeg har v\u00e6ret glad for de fleste af Frobenius’ orgeler. Det har 2 manualer og en m\u00e6rkelig svelle som \u00e5bner for hoved-, positiv- og pedalv\u00e6rk synkront og samtidigt! Hvor m\u00e6rkeligt! Kunne man da ikke have haft en s\u00e6rskilt svelle for hovedv\u00e6rk og positiv?
<\/p>\n\n\n\n

Salzburg (Domkirke)<\/h4>\n\n\n\n

I sommerferien 1998 var jeg i Salzburg sammen med en kammerat. Her oplevede vi Sommerkurserne p\u00e5 den ulovlige m\u00e5de. Det var jeg ikke s\u00e5 vild med. Men vi rejste jo to, og s\u00e5 m\u00e5 man indg\u00e5 et par kompromisser!
Efter en orgelkoncert i Salzburg Domkirke fik jeg \u00f8je p\u00e5 domorganisten, og jeg fik lavet en aftale om, at jeg kunne komme op og se orgelet en af de n\u00e6ste dage. Da vi s\u00e5 stod der, sagde han: Nu har du et kvarter, hvor du kan boltre dig i. Bagefter skal jeg undervise nogen andre ved de mindre orgeler(!) Jeg blev fuldst\u00e6ndig paf! Hvad skulle jeg sige til s\u00e5dan et tilbud? – Der var folk i kirken og omkring spillebordet. Og i Danmark er der s\u00e5 meget med ro og meditation i kirken.
Jeg pr\u00f8vede med et par diskrete fl\u00f8jter, men det blev hurtigt organisten for meget (eller for lidt): Kom nu hiv nu noget, der rykker! Nerv\u00f8s pr\u00f8vede jeg nogle stemmer igennem og endte stille og roligt i et tutti i min enfoldige improvisation i min ferieform. At h\u00f8re det klinge ud i rummets 8 sekunders efterklang. For at reparere lidt, pr\u00f8vede jeg lidt med 1. sats af Bachs 1. triosonate. Til alt held kunne han godt forst\u00e5, at jeg ikke kunne den udenad (da jeg gik i st\u00e5).
Jeg fremstammede “mange tak” og var i den syvende himmel resten af dagen. Jeg havde pr\u00f8vet et k\u00e6mpeorgel, hvor man kunne h\u00f8re alt fra den svageste stemme til det st\u00f8rste tutti klart. Ikke noget med rygpositiv her. – Alt var i behagelig afstand for organisten, og orgelet fyldte fra den ene v\u00e6g til anden.<\/p>\n\n\n\n

Sk\u00e6ring Kirke ved \u00c5rhus<\/h4>\n\n\n\n

Orgelet i Sk\u00e6ring Kirke ved \u00c5rhus er ogs\u00e5 et dejligt orgel. Det var faktisk her, at jeg fandt k\u00e6ligheden til orgelet som musikinstrument! Der skulle g\u00e5 over 10 \u00e5r, hvor jobbet som organist var en m\u00e5de at tjene penge p\u00e5, til det blev attraktivt. Det har 2 manualer, en dejlig klang og et – for st\u00f8rrelsen taget i betragtning – overd\u00e5digt svellev\u00e6rk. Og s\u00e5 er der setzer i orgelet!<\/p>\n\n\n\n

Vor Frelsers Kirke i Vejle<\/h4>\n\n\n\n

Orgelet i Vor Frelsers Kirke var k\u00e6mpe og overdimensioneret til mit orgelspil. Man kan roligt sige, at det var her, jeg l\u00e6rte at spille med 3 manualer. – Og har man l\u00e6rt 3 manualer, kan man ogs\u00e5 spille med 7. 33 stemmer! – og da der er 2 r\u00f8rstemmer og principal i svellev\u00e6rket, har det ogs\u00e5 svelleeffekt. Her kom jeg igang med at spille den k\u00e6mpe symfoniske musik – i f\u00f8rste omgang Max Reger, og ellers til den \u00e5rlige Palmes\u00f8ndagskoncert med kor og orkester.<\/p>\n\n\n\n

Ansgars Kirke i Odense<\/h4>\n\n\n\n

Hvordan det nu end var, at jeg fik f\u00e6rten af det – i Ansgars Kirke i Odense st\u00e5r et omdiskuteret orgel p\u00e5 152 stemmer. Omdiskuteret er det, fordi det ikke er et pibeorgel, men et elektroakustisk orgel bygget af Skandinavisk Orgelcentrum, hvis indehaver, Flemming Fald, er noget af et unikum. Det kan man l\u00e6se mere om p\u00e5www.danhild.dk. Kan man ogs\u00e5 erfare, at han har turneret i hele verden som organist og er en god musiker d\u00e9r? – N\u00e5, men det er han.
I Ansgars Kirke sidder Torben Krebs p.t. som en ufatteligt aktiv koncertorganist. Jeg m\u00f8dte ham over en kop kaffe i kirkens k\u00f8kken og fik derefter lov til at l\u00e5ne n\u00f8gle til kirken. Og s\u00e5 gik jeg beserk – 150 stemmer! Man begynder som den lille dreng i en slikbutik, f\u00f8rst begejstringen ud over alle gr\u00e6nser. Derefter kommer alle overvejelserne. Man finder hurtigt ud af, at dette m\u00e5 struktureres, ellers g\u00e5r man blot d\u00f8d i m\u00e6ngden af muligheder! Af og til m\u00e5tte jeg ud og have luft. Jeg var h\u00f8j og vidste ikke, hvad jeg skulle g\u00f8re af mig selv. 
– Klimaks kom i januar 2004, hvor jeg skulle lave en solokoncert med et romantisk program, og derfor fik mulighed for at eksperimentere godt og grundigt med klang og registrering i dette k\u00e6mpeinstrument. Koncerten kom godt ud, og er et af h\u00f8jdepunkterne i min koncertkarriere pga. forl\u00f8bet op til den og udfaldet af den.
Det skulle egentlig have v\u00e6ret en duokoncert, men pga. et d\u00f8dsfald i den n\u00e6rmeste familie blev det til en solokoncert et par dage f\u00f8r. Og ja – den gik godt!<\/p>\n\n\n\n

Otterup Kirke p\u00e5 Nordfyn<\/h4>\n\n\n\n

P.t. sidder jeg s\u00e5 med 12 gode stemmer p\u00e5 Bruno Christensens opus 3. Det ville jo have v\u00e6ret rart at sidde ved opus 1 eller 2, men de blev afh\u00e6ndet privat.
Orgelet i Otterup adskiller sig meget fra de Bruno Christensen-skrig-orgelbev\u00e6gelse-orgeler, jeg ellers har h\u00f8rt. Jeg har virkelig v\u00e6ret rundt i krogene p\u00e5 det instrument og s\u00e5gar spillet en stor Reger-koral p\u00e5 det! Hvis man transponerer en oktav ned i positivet, har man en sesqualtera. Ellers er der kun at sige, at principalen er bred, mixturen meget kraftigt og pedalet udstyret med en kraftig fl\u00f8jte 4′. Orgelet kunne v\u00e6re kraftigere, men spiller ellers rigtig dejligt! Det er en forn\u00f8jelse at \u00f8ve og arbejde ved. Der er meget lidt vedligehold. Og der er i det hele taget rigtig meget godt at sige om det orgel!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En begyndelse Af store orgeloplevelser kan n\u00e6vnes: Salzburg Domkirke og Ansgars Kirke i Odense. Men lad os tage begyndelsen:F\u00f8rst blev min far f\u00e6rdig med s\u00e6ruddannelsen som pr\u00e6st, og s\u00e5 skiftede han politikasketten ud med pr\u00e6stekraven. Stadig et humanistisk erhverv, men … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-132","page","type-page","status-publish","hentry"],"publishpress_future_action":{"enabled":false,"date":"2026-05-12 14:33:39","action":"Draft","newStatus":"draft","terms":[],"taxonomy":"language","extraData":[]},"publishpress_future_workflow_manual_trigger":{"enabledWorkflows":[]},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/132","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=132"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/132\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":134,"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/132\/revisions\/134"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=132"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}