{"id":135,"date":"2020-10-01T22:45:17","date_gmt":"2020-10-01T20:45:17","guid":{"rendered":"https:\/\/ubq.iks.mybluehost.me\/?page_id=135"},"modified":"2020-10-01T22:45:18","modified_gmt":"2020-10-01T20:45:18","slug":"klaver-claus","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/clauswilson.dk\/?page_id=135","title":{"rendered":"Klaver-Claus"},"content":{"rendered":"\n

En begyndelse<\/h4>\n\n\n\n

Klaveret har altid betydet meget for mig. Og af min far og andre blev jeg ret tidligt opfordret til at skifte til orgel. Men det er alts\u00e5 ikke noget, man bare lige g\u00f8r. K\u00e6rligheden til klaveret opstod nok tidligt. De tidligste billeder viser en Claus p\u00e5 et par \u00e5r, der pr\u00f8ver sig frem ved klaveret. Hvad han spillede, ved jeg ikke. Men det var ikke en lille ny Mozart, der var blevet f\u00f8dt. Der er ingen tvivl om, at jeg var musikalsk. (Det, som jeg siden er blevet bekr\u00e6ftet i s\u00e5 mange gange, er medf\u00f8dt, det er jeg overbevist om).
Det som jeg tydeligst husker omkring klaveret som passion er, n\u00e5r vi som familien Wilson vendte hjem fra vores sommer-Europa-ture, og jeg ikke havde set eller r\u00f8rt klaveret i mange dage. S\u00e5 var klokken som regel enten 1, 3 eller 4 om natten. Og s\u00e5 spillede jeg i mindst 3 og gerne 8 timer. Improviserede, spillede efter noder, og i det hele taget n\u00f8d at v\u00e6re kommet hjem til min gode ven igen.
Jeg fulgte med p\u00e5 familiesommerturene i mange \u00e5r. Det var en v\u00e6ldig inspiration at se “hele verden”, dvs. Europa. S\u00e5ledes rejste vi til Holland, Midt-Tyskland, Polen, \u00d8strig, Schweiz, Tjekkiet, Ungarn, Frankrig, Spanien og Portugal.<\/p>\n\n\n\n

Komposition<\/h4>\n\n\n\n

Jeg komponerede ogs\u00e5 en del ved klaveret. F\u00f8rst rimeligt m\u00e6rkelige ting, hvor min viden simpelthen ikke slog til – f.eks. starten p\u00e5 en klaverkoncert. S\u00e5 wienerklassisk inspirerede ting som jeg selv havde forn\u00f8jelse af. Engang kom nogle af mine for\u00e6ldres venner til at sige, at det l\u00f8d godt, det jeg spillede. Og jeg ville s\u00e5 gerne spille hele stykket for dem. Det blev dem m\u00e5ske lidt langt, og min mor bad dem sige fra, hvis det blev for meget. Men de havde tid, og gjorde i virkeligheden mig en stor tjeneste.
Jeg lavede ogs\u00e5 et par ting, som jeg var stolte af, og et par som blev uropf\u00f8rte. I gymnasietiden skrev jeg for cello, klarinet og klaver i wienerklassisk stil. Det var, f\u00f8r jeg havde begreb om formsans, s\u00e5 jeg blev n\u00f8dt til at have to sidetemaer for at have stof nok. Melodierne var fine nok, selv om det var klich\u00e9er, men formen kunne der udvikles meget p\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

En musical<\/h4>\n\n\n\n

Jeg lavede en musical i Folkeskoletiden. Sangene var holdt i vidt forskellig stil, og jazz-sangene var nok de mest vellykkede. Harmonikken kom godt rundt i krogene, og temaerne blev der ikke hvilet for l\u00e6nge ved. Det mest sp\u00e6ndende var tilblivelsesprocessen, hvor nogle id\u00e9er var l\u00e6nge om at modnes. Mens andre blev skrevet ned i en fart, og s\u00e5 blev der ikke siden korrigeret ved dem. Melodierne blev indspillet p\u00e5 klaver i musicalen, hvor jeg spillede hovedrollen.
Musicalen kom i stand takket v\u00e6re en af disse engagerede l\u00e6rere, som der heldigvis stadig er nogle tilbage af i Folkeskolen. Engagement bliver jo ikke v\u00e6rdsat, men nogen har det i sig, og s\u00e5 m\u00e5 det bare ud. Den handlede om en dreng, der kommer fra et alkoholiseret hjem. Det var jo meget sjovt, for jeg kom f\u00f8rst sent igang med dens slags unoder. Han forelsker sig i en pige fra et godt hjem, og de beslutter efterh\u00e5nden at begynde p\u00e5 en frisk sammen.
Og s\u00e5 var der et par bitte-sm\u00e5 klaverstykker, som havde den rette balance mellem form, indhold og harmonik.
Sidenhen er jeg blevet spurgt mange gange, om jeg ikke ogs\u00e5 komponerer. Og det g\u00f8r jeg ikke. Men selvf\u00f8lgelig: Hvad er det at komponere? Musik kan jeg godt skrive, men mesterv\u00e6rker m\u00e5 de \u00e6gte komponister lave.<\/p>\n\n\n\n

Improvisation<\/h4>\n\n\n\n

Ved klaveret begyndte improvisationen, som jeg siden har draget megen nytte af. Specielt jazz’en, som jeg har brugt som underholdningspianist og i mit arbejde i kirkelige sammenh\u00e6nge. Den blev ogs\u00e5 lidt til komposition, men det var klaverklangen, der dybest set f\u00e6ngslede mig. Da jeg skulle besk\u00e6ftige mig for alvor med teori p\u00e5 konservatoriet i forbindelse med mit organist-studium, var jeg st\u00e5et af. Det var simpelthen ikke interessant nok. Siden har jeg m\u00f8dt uendelig (rystende) mange musikere, som kunne have meget gl\u00e6de af en (langt) st\u00f8rre teoretisk indsigt. Jeg er ked af at sige det, for jeg elsker at hade musikteori, men det har faktisk et form\u00e5l. Blot m\u00e5 jeg sige, at de l\u00e6rere, jeg selv har haft, kan jeg ikke anbefale nogen!<\/p>\n\n\n\n

Festmusiker<\/h4>\n\n\n\n

Som festmusiker drog jeg f\u00f8rst ud til restaurant “Marina”en i Hvalpsund, hvor de havde et gammelt hakkebr\u00e6dt, som delvist kunne spille. Det var her, jeg begyndte at transponere, fordi nogle af tonerne ikke ville g\u00e5 op af sig selv. Eller nogle tonearter simpelthen var for falske.
Jeg havde mine spilleb\u00f8ger under armen, og siden noget becifring. Efterh\u00e5nden skrev jeg kun titler op, og brugte sedlen til at huske, hvor jeg var henne i mit program. Jeg l\u00e6rte i min tid som festmusiker evnen til at styre et selskab. Lystig musik fik snakken til at g\u00e5 livligere. Kendte tv-hits bestemte samtaleemnet ved bordene. Og sentimental musik kunne d\u00e6mpe hum\u00f8ret, der var p\u00e5 vej op under loftet.
Nogle gange kunne man ikke n\u00e5 sit publikum. De aftner var altid meget lange. Andre gange kunne man ikke m\u00e6rke dem. Og s\u00e5 kom de bagefter og sagde, at det havde virkelig v\u00e6ret en hyggelig aften og noget godt klaverspil. P\u00e5 et tidspunkt i en enhver fest kommer g\u00e6sterne op og fort\u00e6ller, at de gik ogs\u00e5 til klaver som barn. Men det holdt de op med, og det har de fortrudt lige siden!
Nogle vil gerne have spillet en bestemt sang. Og der er ingen forst\u00e5else for, at den lader sig ikke g\u00f8re p\u00e5 klaver (jo, klaveret har sine begr\u00e6nsninger). M\u00e5ske kunne den spilles p\u00e5 klaver, f.eks. pr\u00f8vede jeg engang at lave en trommerytme. Men hvad siger folk – de forst\u00e5r det jo ikke. Helt \u00e6rligt, t\u00e6nker man s\u00e5, hvor er abstraktionsevnerne henne?
Der var jo engang, og for enden af den gang var der en pianist, der ikke kunne s\u00e5 meget som idag. Idag er melodien blevet uafh\u00e6ngig af instrumentet, og s\u00e5vel orgelet, guitaren, klaveret m.fl. kan bruges som akkompagnement til enkle sange.
Jeg blev ved som festmusiker, indtil jeg nu engang var kommet s\u00e5 langt p\u00e5 klaveret, at det \u00f8delagde det fine arbejde her. S\u00e5 gik den ikke l\u00e6ngere, og jeg har stort set ikke spillet til fester siden. Men erfaringen har jeg haft megen gl\u00e6de af.<\/p>\n\n\n\n

Richard Clayderman<\/h4>\n\n\n\n

Min baggrund for klaveret var Richard Clayderman. Han er blevet ber\u00f8mt for “Ballade pour Adeline”. Jeg har siddet time efter time og decifreret, hvad den titel mon bet\u00f8d. Det var der jo ingen i miles omkreds, der kunne fort\u00e6lle mig! Idag m\u00e5 jeg indr\u00f8mme, at der er uendelig langt til Chopins ballader – mindst to verdener og syv himle!
Jeg havde flere af Claydermans plader og et par af hans nodeb\u00f8ger. Fordi han var franskmand, ville jeg ogs\u00e5 l\u00e6re fransk. En enkelt plade jeg hjemf\u00f8rte fra Holland var en “live”-dobbelt-lp. Engang sagde en mand i radioen, at han gerne ville h\u00f8re Richard Clayderman spille netop d\u00e9t stykke, fordi han netop var s\u00e5 fantastisk til at fortolke det stykke. Jeg var solgt: Hvis en mand i radioen kunne sige s\u00e5dan, m\u00e5tte det v\u00e6re, fordi Clayderman var et geni. Jeg m\u00e5tte l\u00e6re ham kunsten efter.
Siden (mange, mange \u00e5r senere) s\u00e5 jeg et tysk fjernsynsprogram om og med Clayderman, hvor han fortalte, at han \u00f8vede Chopin-etuder hver dag. Det kan jeg ikke komme mig over! Vi s\u00e5 ogs\u00e5 den eksklusive villa, vovse og volvo samt konen, som var ung og smuk, og m\u00e5 undv\u00e6re ham mange m\u00e5neder om \u00e5ret, den stakkel. Men kan han spille klaver?! – Idag narrer han mig ikke l\u00e6ngere!<\/p>\n\n\n\n

F\u00e6llessang<\/h4>\n\n\n\n

Jeg spillede engang til f\u00e6llessang p\u00e5 min lokale Realskole, som kommunens elever gik i fra 8.-10. klasse. Jeg havde pr\u00f8vet det f\u00f8r, men denne gang ville jeg pr\u00f8ve med et nyt akkompagnement. Jeg fik at vide, at det var sv\u00e6rt at synge til. Men s\u00e5 var id\u00e9en pr\u00f8vet. Og idag ville jeg selvf\u00f8lgelig have kunnet gennemf\u00f8re min akkompagnementsid\u00e9.<\/p>\n\n\n\n

Polyrytmer som id\u00e9<\/h4>\n\n\n\n

Jeg har l\u00e6nge eksperimenteret med polyrytmer. Og jeg synes virkelig, at det er fantastisk, at to melodier kan s\u00e6ttes igang p\u00e5 samme tid. Men de m\u00f8des f\u00f8rst langt senere, grundet hver deres metrik. Denne id\u00e9 begyndte i Folkeskolen, og jeg har aldrig endnu gennemf\u00f8rt den, men m\u00e5ske kommer det en dag.<\/p>\n\n\n\n

Gymnasiet<\/h4>\n\n\n\n

I gymnasiet kunne jeg imponere med at have vundet Steinway Piano Festival, selv om det var for sv\u00e6rt for dem at forst\u00e5, hvad det var for noget. Mange undrede sig over, at jeg kunne mit program udenad, da jeg spillede det til morgensang. Det var niveauet, og det var da ogs\u00e5 noget.
Ellers medvirkede jeg i musicalen i orkestret, sang i det rytmiske og det klassiske kor. Og spillede trio. Musikken var med, og det var noget skidt, at jeg fik valgt klassisk-sproglig linie. Det har jeg fortrudt mange gange siden.<\/p>\n\n\n\n

At \u00f8ve<\/h4>\n\n\n\n

Det var sv\u00e6rt at f\u00e5 \u00f8vet nok i og f\u00f8r gymnasiet, og jeg kunne nok have brugt nogle, der sagde: \u00d8v nu noget mere. Men m\u00e5tte virkelig h\u00f8re meget “det larmer”, “skal du ikke lave noget andet?” og “kan du ikke finde p\u00e5 noget andet at lave end det spilleri?”. Det er jeg ikke ene om. For mig som s\u00e5 mange andre smertede disse kommentarer. Med tiden bliver man h\u00e6rdet. Man l\u00e6rer, at de er bare dumme allesammen. Og s\u00e5 har man gl\u00e6den ved musikken. \u00d8jeblikkene hvor man flyver op i musikkens himmerige.
Det er sandt, at en musiker skal virkelig h\u00f8re meget, f\u00f8r \u00f8rene falder af. Den musikalske dannelse og forst\u00e5else er virkelig katastrofal lav i dette land, og ikke kun her. Overalt i Europa klager musikerne over dette, midlerne og argumenterne er forskellige, men klagesangene er konstante. Kun de allermest h\u00e5rdkogte evner ogs\u00e5 at nyde “de lyse stunder”.
Vi har i hvert fald brug for fagforeningerne, kan jeg forst\u00e5. Og DMF – Dansk Musiker-Forbund og er netop to af slagsen, som jeg har haft kontakt med.<\/p>\n\n\n\n

Studenterr\u00e5dsformand<\/h4>\n\n\n\n

I 2001 blev jeg formand for Studenterr\u00e5det p\u00e5 Det jyske Musikkonservatorium, i 2002 havde vi den f\u00f8rste “Musikkens Dag”. Musikkens Dag handlede netop om holdnings\u00e6ndring. Vi, dvs. de musikstuderende, skulle spille, hvor musikken kunne g\u00f8re nytte – stormagasiner, baneg\u00e5rde, mediehuse, institutioner, plejehjem, firmaer, r\u00e5dhuse og amtsg\u00e5rde. Det skulle v\u00e6re en medieevent, og det blev det. Pressen tog id\u00e9en til sig, og lavede en flot d\u00e6kning af den.
Reaktionen var vidt forskellig hos publikum. Mange var overraskede, enkelte var sure – det larmede, mange blev glade. Protesten havde virket: I stedet for at komme med demonstrationstog, var vi de glade musikere, der kom overalt, blot fordi vi ikke kunne lade v\u00e6re!
Det blev min lod at organisere dagen med hj\u00e6lp fra forskellige enkeltpersoner. Det var h\u00e5rdt arbejde! Jeg har aldrig i mit liv f\u00f8r v\u00e6ret s\u00e5 stresset. Konstant tre telefoner igang, og halve aftaler om at ville modtage en musikergruppe klokken det og det. Og tilsagn om at spille fra den og den – n\u00e5 nej, vi kan ikke alligevel. Og skolen ville ikke give eleverne fri, selv om det jo i virkeligheden gavnede dem – nu skulle det ogs\u00e5 hedde pj\u00e6k, n\u00e5r man var idealist! Stakkels gamle skole!
Jeg m\u00e5 indr\u00f8mme, at jeg fik ikke spillet meget i to m\u00e5neder, men s\u00e5 l\u00e6rte jeg s\u00e5 meget andet! Jeg begyndte oprindelig som studenterr\u00e5dsformand p\u00e5 afbud. Men med Musikkens Dag beviste jeg mit v\u00e6rd! Og ved vores fredagscaf\u00e9er som havde skiftende fremm\u00f8de, men altid var hyggelige. Studenterr\u00e5det blev en del af det gode hum\u00f8r p\u00e5 skolen, og var med til at lave fester.
Jeg var ogs\u00e5 med i DKL – sammenslutningen af Danske Konservatoriestuderendes Landsr\u00e5d. DKL er dannet i protest mod de evige og ikke s\u00e6rligt berettigede besparelser, de videreg\u00e5ende uddannelser uds\u00e6ttes for. Jeg synes selv, jeg har oplevet, at der hvor det knager mest er p\u00e5 det sociale omr\u00e5de: Folk har ikke tid og r\u00e5d til at v\u00e6re til stede fuldt og helt!<\/p>\n\n\n\n

Finale<\/h4>\n\n\n\n

Klaveret har f\u00f8rt mig til Sverige, Tyskland, Italien, Slovenien og Spanien. Tak for det! Sikke nogle oplevelser!<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

En begyndelse Klaveret har altid betydet meget for mig. Og af min far og andre blev jeg ret tidligt opfordret til at skifte til orgel. Men det er alts\u00e5 ikke noget, man bare lige g\u00f8r. K\u00e6rligheden til klaveret opstod nok … L\u00e6s resten →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"class_list":["post-135","page","type-page","status-publish","hentry"],"publishpress_future_action":{"enabled":false,"date":"2026-05-12 14:58:09","action":"Draft","newStatus":"draft","terms":[],"taxonomy":"language","extraData":[]},"publishpress_future_workflow_manual_trigger":{"enabledWorkflows":[]},"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/135","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=135"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/135\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":137,"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/135\/revisions\/137"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/clauswilson.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=135"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}