En begyndelse
Mit liv med kor begyndte, da jeg begyndte at spille klaver for alvor. Det lå ligesom i luften, at for at få lov til at gå til klaver hos den nærmeste dygtige organist, skulle jeg synge i hendes kor. Det var nu ikke nogen dårlig ting: I min tid som korleder har jeg ofte trukket veksler på min erfaring som korsanger. Og det der betød noget her var, at jeg havde sunget længe, altså i mange år!
FU(c)K
I børnekorstiden stiftede jeg bekendtskab med FUK. Bl.a. var jeg i Ålborg og synge i et kæmpekor på 900 mand! Vi var også i fjernsynet. Men man kunne ikke se mig, desværre! Jeg oplevede for første gang den sociale side, hvor de friske var længe oppe og blev høje på at snakke om piger! Vi andre prøvede at sove.
En anden god baggrund for mig her var, at jeg også havde gået til spejder i mange år. Så var jeg vant til lejr-kulturen, og alt det sjov omkring drenge- og pigesale, som fylder i den alder.
Der er virkelig langt fra at synge med i et kor, og så selv at lede et. Men det er en god baggrund.
Gymnasietiden
I gymnasiet på Viborg Katedralskole sang jeg også med i gymnasiets kor, og jeg var i en tid også i Domkirkens Kantori.
Gymnasiekoret var en sjov oplevelse, især da vi havde en kæmpe mandegruppe af vældig kapable sangere, der kunne gå fantastisk højt op. Allerede her blev jeg gjort opmærksom på mine problemer med at ramme toner i fuld register i det høje leje med en uopvarmet stemme!
Gymnasiekoret blev altid større henimod en udlandsrejse. Den tur jeg fik lov til at opleve gik til Skt. Petersborg og Tallinn i Estland. Hm! – en kæmpeoplevelse til glæde i resten af livet!
Viborg Domkirke
Domkirkens Kantori var først og fremmest mødet med den store personlighed, domorganisten Asger Pedersen. En stor tyk mand var han med et vældigt humø og kæmpe fantasi. Han huskes bl.a. for at have skrevet drejebogen (altså ikke musikken!) til den berømte “Jullerup Færgeby” tv-julekalender, som nogle elsker at hade, fordi sætningen “Anton, har du nu revnet dine bukser igen!” går igen i næsten hvert afsnit.
“Pligt-kor”
I studietiden i Århus var jeg med i forskellige kor. Og jeg mødte jo også adskillige kor qua mit organist-job. Det var nu aldrig nogen succes – der er en grund til, at jeg kun er lejlighedsvis korsanger i dag.
En pudsig ting var, at vi på konservatoriet havde pligt-kor. Jeg ved ikke, om det nogensinde har heddet sådan, men sådan har jeg altid opfattet det. Og det har 10 ås uddannelse på konservatoriet ikke ændret ved – tværtimod! Organistkoret er en mærkelig blanding af ambitiøse og krævende mennesker og så institutionen “organist-kor”, som er dræbende langsommelig, kedelig og ineffektiv. Det korte af det lange er: Organistkoret gjorde mig heller ikke glad for at synge i kor.
Trehøje Kommunale Musikskole
Efter min uddannelse som pianist stod jeg der og tænkte: “Hvad nu, du?” Jeg fik job i en musikskole, der omfattede korledelse af Skibbild-Nøvling koret. Og her fik jeg virkelig min sag for. Det var en hård start som korleder, og jeg følte mig absolut meget medskyldig i, at koret gik nedenom og hjem i løbet af et halvt år. Nuvel, det går op og ned, når man har et kor. Og at have kor kræver som så meget andet i musikerlivet nerver af stål. Men jeg var meget grøn. Og det var da meget sødt af min musikskoleleder at bakke mig op, men alligevel.
Det er pudsigt, at netop denne tid gav en kontakt til en ung og meget dygtig musiker, som jeg lavede en flot afslutningskoncert med. Han kom iøvrigt til at profitere af, at mit kor holdt. For så voksede hans eget kor. Han er iøvrigt selv en dygtig korist, oplært i Herning Kirkes Drengekor.
Skibet Kirke ved Vejle
I denne tid var jeg også ansat som organist i en kortere periode i Skibet kirke ved Vejle, hvor der var et dygtigt ungdomskor. Det blev min første oplevelse med at være disciplinær overfor korsangerne. Jeg skulle prøves af, og støjen voksede fra gang til gang. Pludselig sagde jeg stop.
Der blev skrevet breve frem og tilbage i de næste par dage. Og gangen efter sad der 10-14 veldresserede og -opdragne piger på stolene. På tavlen stod der: “Love and peace”.
Skæring Kirke ved Århus
Næste kor var et børne- og et voksenkor tilknyttet Skæring kirke ved Århus.
Igen blev der brug for de gode nerver: Jeg overtog et kor på 25 medlemmer, som på 2-3 uger svandt ind til 4! Ups! Ovenikøbet får man næsten uvægerligt menighedsråd og personale på nakken som kvittering for den dårlige indsats!
Dette gjaldt dog kun børnekoret. Voksne er mere langmodige!
Men det mærkelige var, at de 4 i børnekoret, der så kom så trofast, virkelig hyggede sig! Det kom endda så vidt, at de beklagede sig, da koret begyndte at vokse! Efter et år var jeg klar til nye udfordringer i Vejle, og da var børnekoret blevet til 24 medlemmer, mens voksenkoret igen havde fået vokseværk.
Der flød mange tårer, da jeg rejste, og jeg fik da et par kære minder med. Bl.a. en lille træplade “til den bedste korleder i hele verden” og en halskæde af eukalyptus-pastiller. Og tegninger, og en “anbefaling”.
Vor Frelsers Kirke i Vejle
Vejle var et mentalt antiklimaks fra Århus. Den vanvittige energi, som børn i et forstadsmiljø er vokset op med, lå langt fra de gumpetunge børn fra Vejle. Skiftet på det mentale landkort måtte nødvendigvis også udmønte sig i et repertoire-skift.
Jeg rendte mine kolleger på dørene, og flere kom med rigtig gode råd. Det er godt med kolleger!
Efter tre år var børnekoret vokset i antal og niveau, og jeg måtte videre. Endnu engang tårer og afskedsgaver.
Cantemus-koret i Vejle
I Vejle-tiden kom også Cantemus-koret til. Og det er ikke nogen kort historie!
Det startede som en katastrofe, men udviklede sig, og endte rigtig lykkeligt!
Der var planlagt et par koncerter, da jeg overtog koret. Og dem gennemførte vi selvfølgelig. Vi fik også penge for dem. Men ud fra præstationen som koncertoplevelse havde vi nu ikke fortjent dem!
I afskedstalen blev der sagt, at jeg ville musik, og det skal nok passe. Jeg syntes, da jeg overtog koret, at de på mange måder kunne mange ting – bl.a. er de hurtige til at lære. Men det var stift og uden liv. Og så har man det evige valg: Perfekt eller musikalsk?
I løbet af den tid, jeg havde Cantemus-koret, opnåede jeg en vældig rutine, som vil komme mig til gode i al fremtid!
Vivaldi i Vejle 2002
Cantemus-koret gav mig mulighed for at samle alle Vejles kor i samarbejde med organisten i Skt. Johannes Kirke og de andre organister. Jeg dirigerede et kor på 120 mand, akkompagneret af musikere fra Odense Symfoniorkester. Det er en oplevelse, man ikke lige glemmer!
Børnekorsstævne i Vejle 2003
I Vejle-tiden var jeg også med til spille, dirigere og arrangere et børnekorstævne med 80 glade børn. (De var gladere, da de tog hjem, end da de kom. Så det var vist en rigtig succes!) Det var fantastisk at opleve, hvordan et kor lyder forskelligt, alt efter hvem der står på podiet.
Otterup Kirke på Nordfyn
Siden juni 2003 har jeg våret på Fyn, nærmere bestemt Otterup Kirke. Her har jeg et livligt børnekor og et ungdomskor, der meget gerne må vokse sig større.